Frida
Alder: 12-13 somre
Frida er tvillingen med blikket mod noget større. Hun er nysgerrig, stædig og alt for modig. Det er hende, der altid går først, selv når mosen hvisker advarsler. En dag forsvinder hun, og ingenting er som før.
Styrker: Nysgerrig, initiativrig, modig.
Svagheder: Uforsigtig, stædig, utålmodig.
Hvordan ser han sig selv?
"Jeg bliver ikke som mor. Jeg vil ud, ud af det her hul, ud til noget der føles rigtigt."
Spørgsmål:
Hvem stoler du mest på?"Erik, når han ikke opfører sig som om han er ældre og klogere... for det er han ikke.”
Hvad er du mest bange for?“At ende som de voksne.”
Hvis mosen talte til dig, ville du lytte?“Måske… men jeg ville ikke adlyde.”
Erik
Alder: 12-13 somre
Erik er den rolige tvilling, den der husker og mærker. Han er tættere på mosen, end han selv forstår og da Frida forsvinder, er det ham, der må finde vej. Men hvad hvis mosen ikke vil give hende tilbage?
Styrker: Loyal, sansende, stærk.
Svagheder: Tvivlende, konfliktsky, selvudslettende
Hvordan ser han sig selv?
“Jeg passer bare på det, vi har. Jeg er ikke den, der skal ændre verden.”
Spørgsmål:
Hvad ønsker du dig mest?“At tingene kan blive, som de var.”
Hvad er du mest bange for?“At miste Frida. At hun allerede er væk.”
Tror du på mosen?“Jeg tror den ser os. Det er nok.”
Blaž
Alder: 114 vintre
Blaž er skumle og dystre jæger med en fortid. Han kæmpede i Ulvekrigen som lejesoldat, men er nu bare en strejfende jæger, der tager de jobs, han kan få. Jobs som ikke kræver han skal føle for meget.
Styrker: Loyal til døden, modig og stærk.
Svagheder: Vil ikke binde sig til nogen, igen.
Hvordan ser han sig selv?
Blaž stirrer ondt på forfatteren, himler med øjnene og går.
Spørgsmål:
Hvad ønsker du dig mest?“Noget jeg ikke kan få”
Hvad er du mest bange for?“Ingenting - ikke længere.”
Malik
Alder: 97 somre (men ser ud som en ung mand)
Malik er nevø til Blaž og følger ham blindt. Han er den mere muntre jæger, der stadig vil have lidt sjov ud af livet.
Styrker: Ser lyst på verdenen og dens muligheder.
Svagheder: Hader krig... lidt skidt når man er lejesoldat.
Hvordan ser han sig selv?
"Munter, måske kunne jeg blive en glimrende skjald, hvis der en dag blev varig fred i Mystvæld."
Spørgsmål:
Hvad ønsker du dig mest?“At jægerne aldrig bliver kaldt i krig igen, at der kan være fred mellem ulve og jægere.”
Hvad er du mest bange for?“At miste Blaž eller Teo.”
Vølven
Mosenes seerske. Hun tolker tegnene i tågen og kræver ofre, når balancen tipper. Frygtet og måske respekteret.
Hun sover næsten aldrig, men drømmer, når hun våger.
Thorkild
Landsbyens høvding.
Lille og vissen af krop, men med en stemme, folk følger.
Han er overtroisk omkring ulve og han banker altid tre gange under bordet, når nogen nævner dem
Ra-Unn
Mor til Frida og Erik (og den lille)
Stærk, omsorgsfuld og jordnær. Hun holder sammen på familien, selv når mosen kræver sit.
Svarre
Husfaderen
Tavs, myndig og traditionsfast. Han tror på, at reglerne er det eneste, der kan holde mosen i skak.
Han har et gammelt ar på benet, men husker ikke længere, om det var fra et redskab, en ulv eller sin kone.
Ren
Mosemanden
En stille mand i eksil. Han holder lav profil, men lader Erik ane, at han kender sandheden om Grimulv. Hans tavshed skjuler både styrke og hemmeligheder.
Har forsøgt at lære fårene at svømme... men de vil ikke.
Portrætterne er AI-genererede og efterbehandlede (Canva, GIMP, Inkarnate).