Bag kulisserne
Forfatterbesøg
Bruger I Børn af Mosen i undervisningen? Den er ellers ret velegnet til mellemtrinnet.
Jeg kommer gerne ud på skolen og fortæller klassen om skriveprocessen, eller laver en lille worldbuilding workshop med dem.
I kan søge tilskud på www.kunst.dk.
Kreativitet
Jeg har tegnet – altid. Mit foretrukne medie er blyant. Den er der bare, klar til at fange det, der myldrer ud.
Historier har levet i mit hoved så længe jeg kan huske. Nogle af dem sniger sig nu ud og bliver til bøger.
Eneste minus: jeg kan tænke dem hurtigere, end jeg kan skrive dem.
Forfatterdrømmen
Jeg har skrevet … længe. Først baggrundshistorier til mine DnD-karakterer.
Så blev jeg spilmester og skabte hele kampagner selv. Siden skrev jeg næsten fanfiction til egne kampagner.
Nogle af dem findes faktisk på Amazon – hvis du ved, hvor du skal lede.
Hvordan Børn af Mosen blev til
Tågen kom til mig i bilen, på vej til arbejde. Sigtbarheden var under 100 meter, og pludselig var der en stemning.
Verdenen kendte jeg allerede. Den har boet i mig længe. Blaž og Malik er også med i de historier. De venter stadig på deres tur.
Kort-tegning
Jeg elsker kort. Kort er historier i sig selv.
Jeg laver dem både i hånden og digitalt med Inkarnate. Og ja… det hele startede med DnD.
Mosen er kun et hjørne i et langt større univers. Jeg glæder mig til at vise mere.
Om udgivelse
“Tak for dit manuskript. Tak for en god læseoplevelse. En oplevelse, vi synes så godt om, at vi gerne vil udgive den.”
– Krabat
Der hoppede jeg lige i stolen. Læste det igen. Og igen.